FORENINGEN

VÆRLØSE
Furesø Kommune
Fmd. Knud Rasmussen, Dybendalsvej 54, 2720 Vanløse
Telf.: 38 - 74 47 03 E-mail: kfsfly@mail.dk
Dato: 27. marts 2009
Generalforsamlingen 2009
Etableringen af flyvemuseet på Flyvestation Værløse er blevet en lidt længere proces end oprindelig forudset, da
foreningen Danmarks Flyvehistoriske Museum (DFMV) blev stiftet tilbage i 2005. Det skal dog med det samme slås fast med syv tommer søm, at forudsætningerne og målsætningen for flyvemuseet i Furesø Kommune forsat er uændret og er således, trods lidt grus i maskineriet, forsat et igangværende projekt der idag omfatter to projektbeskrivelser, det oprindelige projekt 1 dobbelthangaren Hangar 46, der stadig er inde i billedet og indenfor det sidste års tid er der yderligere kommet et projekt 2 til, der omfatter Hangar 1,2 og 3. Foreløbig planbeskrivelse for projekt 2 er udarbejdet. Hvilket af de to projekter der vil huse det kommende flyvemuseum i Furesø Kommune, er endnu ikke fastlagt.
Til trods for en omfattende fredning af flyvestationen, er fredningen ikke til hinder for, at der kan etableres et flyvehistorisk museum i eksisterende bygninger i fredningsområdet, som Danmarks Naturfredningsforening udtrykker det. Hercules dobbelthangaren ligger som bekendt midt i det fredede område på flyvestationen. Hangar 1,2 og 3 forefindes uden for det fredede område syd for startbanen og er således ikke omfattet af fredningen..
Flyvestationen blev ikke overtaget af Furesø Kommune den 1.oktober 2008. Konsekvensen heraf er, at Flyvestation Værløse stadig er Forsvarets ejendom og som følge heraf er der kontakt til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. Ombearbejdning af projekterne og meget mere, er væsentlige årsager til at generalforsamlingen 2009 har måttet udsættes. For at råde bod herpå fremsætter bestyrelsen et ændringsforslag til vedtægterne.
Forudsætningen: Omfordelingsaftalen af 2005 mellem Flyvevåbnet og Danmarks Flyvehistoriske Museum, Værløse, vedrørende samtlige Flyvevåbnets kategori 1 museumsfly, er således forsat gældende, trods beklagelige forsøg på manipulering af denne aftale, som f.eks. Catalina'en.
Målsætningen: Et landsdækkende vel placeret flyvemuseum for militær- og civilflyvning, der på grund af museets fordelagtige beliggenhed i Furesø Kommune vil indebære et besøgspotentiale der vil danne grundlag for en fremtidig sund økonomi for drift- og vedligeholdelser af museumsfaciliteterne. Endvidere har et muligt fremtidig rumfartsmuseum i museumsområdet på flyvestationen, været drøftet med Tycho Brahe Planetariet.
Flyvestation Værløse: Ikke alene et stykke bevaringsværdigt Danmarkshistorie, hvor den militære flyvehistorie blev skrevet og udviklede sig i over 70 år, men er stadig stedet for Flyvevåbnet, hvad Flådestation Holmen er for Søværnet.
Det er særligt vigtigt netop i denne tid, at samle sig omkring og støtte museumsprojektet på Flyvestation Værløse.......................................................................................................................................................
The men who go first are rarely popular with those who wait for the wind to blow.
Professor R.V.Jones omtale af Thomas Sneum.................................................................................................
Se også www.flyvemuseum-vl.dk (FLV brev, DFMV Catalina avis/debatindlæg, med mere.)
Knud Rasmussen
Fmd.: DFMV