Det var i 1907, at opfinderen J.C.H. Ellehammer foretog sin første 100 m "lige ud" flyvning ved Kollekollegaard nær Farum. I hundrede året for denne historiske flyvning, er projektet om Danmarks Flyvehistoriske Museum i dag på plads og parat til endelig godkendelse i Furesø Kommune.

Når der i dag snakkes flyvehistorie i Furesø Kommune, tænkes der alene på Flyvestation Værløse. Men en, et hundrede år tidligere, flyvehistorisk begivenhed ved Kollekollegaard nær Farum bør i lige så høj grad placere området og dermed hele Furesø Kommune på det flyvehistoriske Danmarkskort. Efter Ellehammers første flyveforsøg på øen Lindholm nord for Lolland, blev de videre forsøg i vinteren 1906-1907 forlagt til Kollekollegaard, hvor der var betydeligere kortere afstand til værkstedet i København. De frosne marker ved Kollekollegaard egnede sig ikke rigtig til flyveforsøg på det tidspunkt. Derfor foregik forsøgene på selve isen på Farum Sø. Det er i år 100 år siden, Ellehammer foretog sin indtil da længste flyvning i Danmark med en "lige ud" flyvning på en distance af 100 m i 1 meters højde. Denne historiske flyvning fandt sted 25. januar 1907.

Kulturstation Værløse
Den 1. oktober 2008 afsluttes en epoke i flyvningens historie når hele Flyvestation Værløse overdrages til Furesø Kommune. I forbindelse med kommunalreformen blev Farum og Værløse Kommune tilbudt at overtage hele Flyvestation Værløse vederlagsfrit. Det var derfor kun naturligt, at der, kort tid efter bekendtgørelsen af flyvestationens fremtidige status, blev indsendt en masse ideer og forslag om udnyttelsen af den fremtidige Kulturstation Værløse til det nedsatte Flyvestationsudvalg. Et af forslagene var indsendt af en projektgruppe af flyvehistorisk interesserede, der ifølge sagens natur ikke kunne forestille sig, at der ikke også skulle kunne etableres et værdigt flyvemuseum af national karakter. Et flyvemuseum i et flyvehistorisk miljø, hvis historie går helt tilbage til 1934. Også de to Borgmestre Jesper Bach og Lars Carpens har i skrivelser anbefalet et flyvemuseum på flyvepladsen. Den 1. marts 2007 forelå der så en Masterplanskitse for Kulturstation Værløse. Denne skitse, udarbejdet på foranledning af Flyvestationsudvalget, skitserer alle de interessante muligheder, der vil kunne forekomme i området fremover, herunder et flyvemuseum i hangar 46, 72 og shelters på arealet, benævnt ”udstillingsområdet”.

Hvorfor netop et Flyvemuseum?
Flyvningens historie og dermed også militærflyvningens, havde fra starten sine aktiviteter samlet i det østlige Danmark. I trediverne var det Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvevæsen, der udgjorde de flyvende enheder i Forsvaret, som fra den spæde start i 1912 og årene fremover var placeret på følgende lokaliteter: Kløvermarken, Avedøre, Lundtofte, Ballonparken (Amager), Ringsted, Avnø, Kastrup, Margretheholm og fra 1934 den mest kendte og mest betydningsfulde af dem alle: flyvepladsen ved Værløse. Som en vigtig kulturhistorisk lokation og dermed også den mest betydningsfulde og bevaringsværdige flyveplads i Danmark for eftertiden, bør der etableres et Flyvemuseum på den snart nedlagte flyveplads, i lighed med andre forsvarshistoriske samlinger, som findes rundt omkring i Danmark: Oksbøl, Aalborg med et specielt Forsvarsmuseum, endvidere Langelandsfortet, Stevnsfortet med flere og endelig må ikke glemmes Flådens historiske skibe på Holmen og Tøjhusmuseet i København. Flyvestationens egen dramatiske historie, fra Luftwaffes angreb på flyvepladsen den 9. april 1940 til eftertidens opbygning af det kommende Flyvevåben som enhedsværn i 1950, over koldkrigsperioden og forsyningsflyvningerne for FN og Røde Kors med flere. Sidstnævnte, via medierne landskendte, operationer fra Flyvestation Værløse, blev foretaget af Eskadrille 721 med Hercules fly, der på flyvestationen havde bopælsadresse i dobbelthangaren også kaldet hangar 46. Samme hangar, hvis 4.500 m2 i fremtiden bør være kærnen i et flyvemuseum. Eskadrille 722 har også i mange år haft hjemmebase på flyvestationen, og der er vist ikke ret mange danskere, der ikke på et eller andet tidspunkt har observeret en Sikorsky S-61 helikopter i luftrummet over Danmark, når de udførte eftersøgnings-, rednings-, overvågnings- og ambulanceflyvninger.

Hvor stor interesse har museumsbesøgende så for et flyvemuseum? Det tidligere "Museumscenter Mobilium" i Billund, der bestod af et Falck-, Bil- og Flyvemuseum under samme tag, spurgte engang om, hvilket af de tre museumstemaer, der interesserede dem mest og var årsag til deres museumsbesøg. Det viste sig at 85% var kommet på grund af flyvemuseet. Formentlig nok til stor lettelse for en del borgere i Værløse, var det sidste "Åbent Hus" flyvestævne på Flyvestationen blevet afholdt søndag den 9. juni 2002. Flyvevåbnets egne anslåede besøgstal på denne dag lå mellem 123.000 og 150.000. Et levende Flyvemuseum med et stort udbud af fly, visuelle interaktive oplevelser, vil som et andet fyrtårn i Kulturstation Værløses mange kommende fritidsaktiviteter for borgerne, sætte fokus på Furesø Kommune og med kun 25 minutters kørsel fra København vil flyvestationen i fremtiden ikke alene være kendt for sine mange fritidsoplevelser, men i lige så høj grad for de naturskønne omgivelser.

Fredning af området
Samtidig med offentliggørelsen af overdragelsen af flyvestationen til den kommende Furesø Kommune i 2005, fremsatte Danmarks Naturfredningsforening et fredningsforslag for hele flyvestationens område. Kort tid efter lykkedes det projektgruppen bag Foreningen Danmarks Flyvehistoriske Museum - Værløse, at få tilføjet en notits om: At en fredning ikke er til hinder for, at der kan etableres et flyvehistorisk museum i eksisterende bygninger i fredningsområdet. Danmarks Naturfredningsforening har da også efterfølgende, ved den nyligt omtalte fredning af flyvestationsområdet, givet udtryk for at de ikke har noget imod et flyvemuseum som en vigtig og naturlig del af formidlingen af hele områdets forhistorie.

Museumsfly til Flyvemuseet i Værløse
Kort tid efter at flyvemuseumsprojektet i Værløse blev igangsat, tog vi kontakt til Flyvevåbnets Museumskommission, hvorefter der blev indkaldt til møde i Flyvematerielkommandoen i Værløse den 30. november 2005. På dette møde blev vi orienteret om, at der her og nu var en række museumsfly og flymateriel til rådighed for flyvemuseet i Værløse. Senere har Flyvevåbnets Museumskommission overfor os præciseret følgende:

” - at hvis der skal ske nogen omfordeling, hvis museet i Værløse bliver en realitet (får bygningsmasse, driftskapital, samt millioner til opbygning af udstilling), må disse omfordelinger ske efter konstruktive aftaler mellem den nye part og dem, der i dag fremviser de omtalte genstande i et samarbejde med Flyvevåbnet, der jo i sidste ende ejer flyene og genstandene. Samtidig må de på Værløse også være villige til at istandsætte og renovere nogle af de fly, som endnu mangler en kærlig hånd. På den måde må det tilstræbes, at flest muligt bliver tilgodeset.”

Foreningen Danmarks Flyvehistoriske Museum, Værløse kan ikke være mere enig med disse udtalelser fra Flyvevåbnet. Vi har fra starten af kun haft det ønske at blive betragtet som en ligeværdig forhandlingspartner, når flyvemuseet i Værløse blev en realitet. Vi kan mere end opfylde de krav som Flyvevåbnet betinger sig. Når det gælder museumsfly, har vi også fået tilsagn fra Tøjhusmuseet om, at de gamle biplaner inklusive Berg og Storm monoplanet og Spitfiren kan stilles til rådighed for det kommende Flyvemuseum i Værløse. Flyvevåbnets Museumskommission er i besiddelse af vores liste over museumsfly, som relaterer til hele historien fra militærflyvningens start i 1912 og til flyvestationens ophør som aktiv base i 2002.

Etablering af Flyvemuseet
Arbejdet med og udviklingen af det samlede flyvemuseumsprojekt har været tidskrævende og er stadigvæk en løbende proces. Som ved et hvert større eller mindre museumsprojekt, er det første spørgsmål, man bliver stillet overfor: Hvad koster det. Hertil er svaret, at der foreligger et samlet etableringsbudget på 48 mio. kr. Dette beløb dækker samtlige omkostninger indtil den første solgte entrebillet til flyvemuseet. Det vil sige nul gældsposter på åbningsdagen. Der foreligger også oversigt over de fremtidige driftsomkostninger. Men penge alene etablerer ikke noget flyvemuseum. Der er også et meget stort antal frivillige aktive hjælpere, både professionelle og andre flyvehistorisk interesserede, der vil gå ind i den daglige drift. Vi har fået ualmindeligt mange henvendelser om tilsagn for hjælp til museumsprojektet til stort set alle relaterede kategorier, både ved etableringen og den fremtidige drift af museet. Der er i planerne for museumsbygningerne afsat et større lokaleområde til frivillige medhjælpere i museet. Her tænkes først og fremmest på den mangeårige pensionistklub, men også lokaler til de mange andre frivillige til museets mange opgaver. Til fremtidige vedligeholdelsesopgaver, f.eks. flyrenovering, har vi også nuværende og pensionerede civile flymekanikere og endelig har vi en foreløbig kontakt til mulige ungdomsskoler - samt faglige uddannelsessteder indenfor metalsektoren, som under professionel vejledning kan medvirke ved f.eks. restaurering af fly.

Men den logisk højeste prioritet er naturligvis området indenfor frembringelse af fondsmidler. Takket være tilsagn om professionel hjælp, har vi allerede nu kapacitet til igangsætningen. Udover de allerede nævnte tilsagn om hjælp. har vi også fået tilsagn om større donationer, ikke alene museumsgenstande, men også større økonomiske gaver. Vores kasserers seneste oplysning fortæller, at foreningen i dag har en samlet kapital på over 70.000 kr., hvoraf størstedelen er hensat i etableringsfonden. Vores foreløbige tidshorisont, regnet fra Furesø Kommunes overtagelse af flyvestationen 1. oktober 2008, er beregnet til et års etableringstid. Inden etableringens igangsætning vil Foreningen Danmarks Flyvehistoriske Museum, Værløse overgå til en venneforening, og hele museets ansvarsområde vil overgå til en selvejende institution. Det vil sige med flyvemuseets åbningsceremoni i oktober måned 2009. Endnu inden overdragelsesdatoen, har flyvestationens største klenodie, DC-3'eren med deres trofaste venner, regelmæssigt kunne nydes af alle i luftrummet over Furesø Kommune. DC-3'eren og svævefly skulle efter de foreløbige tilkendegivelser fortsat, som en af de mange fritidsaktiviteter, kunne starte og lande på den fremtidige Kulturstation Værløse. Vi har lige fra starten af, projekteret hele museumsetableringen som 100% udgiftsneutral overfor Furesø Kommune.